ProComp | » Filosofi


Computere er IKKE en investering - det er en driftsudgift !
- så enkelt kan vores filosofi gengives...

Branchen har i mange år med held forsøgt at overbevise kunderne om, at computere skulle købes så store og så dyre som muligt, da dette var den bedste investering. Men i dag er langt de fleste virksomheder nået til fjerde eller femte generation af computere, og det har gang på gang vist sig, at den dyre computer ikke har været mere driftsikker, og at den største computer blot har levet få måneder længere end den mindste.

Som eksempel kan nævnes et computerkøb fra sensommeren ´97. På dette tidspunkt kostede en Pentium 166 cirka 10.000.- mens en Pentium 233 kostede cirka 18.000.-. Begge maskiner er i dag håbløst forældede, da den mindste maskine der kan købes i dag er på 800Mhz og koster langt mindre end den billige gjorde dengang.

Det må derfor være på tide at revidere sine krav til IT:

en computer skal - på et hvilken som helst tidspunkt - levere en tilstrækkelig og stabil ydelse, til den lavest mulige pris.

...dette er i øvrigt de samme krav som (burde) stilles til alle andre driftsmidler.

Et lille regnestykke:
En stor computer koster i dag cirka 15.000.- og forventes at holde i tre år. Den vil være en stor computer det første år, en normal computer det andet, og en forældet computer det tredie leveår. Den årlige udgift vil være 5.000.-
Sidste års store model koster i dag cirka 5.000.-. Den vil være en normal computer det næste år, hvorefter den kan opgraderes til dette års store computer for et par tusinde. Den vil så være en normal computer i endnu et år, hvorefter nummeret gentages. Den årlige udgift vil kun være cirka. 3.000.-, og man vil i hele perioden have en computer som er up-to-date. Eller sagt på en anden måde: mere computer for færre penge.
Nogle af disse penge kan passende bruges på forbedret ergonomi: bedre skærme, trådløse mus og tastaturer, møbler m.m. Denne investering vil pludselig være mere end gratis, og vil resultere i bedre velbefindende, højere produktivitet og lavere fravær. Det ville jo heller ikke gøre noget, at der pludselig blev råd til en ordentlig printer...

Alt dette kræver naturligvis, at man har et indgående kendskab til hvor langt markedet er nået, hvad man har behov for, hvornår man skal udskifte og til hvad.
Det er lige præcis her ProComp kommer ind i billedet. Vi har i mere end ti år indgående fulgt markedet og brugerne, og har stor erfaring med denne filosofi. Det kan vore kunder skrive under på, og det er blandt andet derfor de alle kommer igen...





        


ProCreator v4.9.2 | Content Management System