ProComp er faktisk en enkeltmandsvirksomhed...
Dette skyldes så absolut ikke, at der ikke er arbejde til mere, men er et bevidst valg. Jeg ønsker at hjælpe mine kunder, ikke at administrere en forretning. Det er imidlertid ikke ensbetydene med, at jeg er alene om opgaven. Jeg har heldigvis kunnet finde hjælp på freelancebasis fra en masse entusiaster, som brænder lige så meget for IT, som jeg selv. Dette betyder, at vi faktisk er næsten ti mand, som arbejder mere eller mindre fuldtids på at hjælpe jer kunder. Og det betyder, at jeg har kunnet samle en enorm erfaring, uden at skabe en dyr organisation.
Men jeg vil gerne starte med begyndelsen:
For mere end ti år siden var jeg en ung mand på 22 år, som prøvede lidt af hvert på arbejdsmarkedet. Men uanset hvor jeg vendte mig hen, var der et fælles punkt, nemlig min helt store fritidsinteresse: EDB.
Det var mit indtryk, at rigtig mange virksomheder var for dårligt hjulpet med EDB, til en alt for høj pris.
Jeg følte, at alt for mange havde dårlige oplevelser med EDB. Og jeg følte, at nogle lukrerede på andres uvidenhed. Jeg oplevede at virksomhederne nærmest skreg på en troværdig partner. Det var mit indtryk, at virksomhederne med glæde ville betale en anstændig pris for at få hjælp fra en troværdig og kvalificeret partner.
Dette gjorde at jeg sprang ud i det og oprettede H.S. Rådgivning i 1992. I starten som fritidsbeskæftigelse med ren rådgivning, men det varede ikke længe, før behovet for salg af hardware og programmering af software opstod. Det var efterhånden svært at finde plads til dette ved siden af et normalt arbejde, og inden længe blev ProComp mit eneste levebrød. Dette var dog stadig ikke nok, for til trods for et markedsføringsbudget på 0.-, voksede kundeskaren støt. Efterhånden som vi blev flere og beskæftigede os med flere og flere ting, blev navnet H.S. Rådgivning efterhånden mere og mere misvisende, og da så internettet holdt sit indtog, besluttede vi at finde et mere dækkende firmanavn, som samtidig var til at bruge på internettet. Valget faldt på ProComp, som vi mener symboliserer hvad vores virksomhed handler om, nemlig en professionel holdning til computere og IT - som EDB i mellemtiden var kommet til at hedde...
I dag beskæftiger ProComp sig med alt, som vedrører IT. Vi er administratorer på adskillige NT-netværk, vi har mange egenproducerede programmer, og vi underviser i stort set alt. I det seneste års tid har vi fået en stor erfaring i opgradering til Windows XP, og vi har bevæget os ind på industriautomatisering.
Vores seneste tiltag illustrerer perfekt ProComps arbejdsmetoder: Jeg har oplevet mange kunder, som var frustrede over, at det skulle være så besværligt og så dyrt at få en hjemmeside. Kunderne har efterlyst et enkelt og billigt værktøj til oprettelse og vedligeholdelse af hjemmesider. Jeg har derfor brugt en del tid det sidste år, på at finde og teste forskellige løsninger. Ingen af disse løsninger har dog været noget værd, og til sidst måtte jeg gå til mit bagland og lufte problemet. Det er nu et halvt år siden, og resultatet er klar: ProCreator, en enkel onlinefunktion til bygning og vedligeholdelse af hjemmesider. Det hele kan klares for 4.000.-, og i den pris er indregnet starthjælp og undervisning, så alle selv kan have et opdateret websted.
Dette program er naturligvis en underskudsforretning, men i løbet af det næste år regner vi med, at tilstrækkeligt mange brugere er med til at financiere udviklingen, til at det kan blive en god forretning...
Med venlig hilsen - og på gensyn i det virkelige liv!