Hvad laver vi?
Denne side indeholder referencer til nogle få af vores kunder. Den er langtfra dækkende, men illustrerer på glimrede vis vores alsidighed...
Tandlægerne i Vadum I/S
Et kompagniskab mellem tandlæger, som deler klinikker. Vi kom i første omgang i kontakt med virksomheden for at hjælpe med at nedbringe en telfonregning på 75.000,-. I dag har vi overtaget al service og support på deres IT-installation (ti PC-er i lukket netværk på fire adresser), og sparer hvert år virksomheden for titusindvis af kroner. Og så er serviceniveauet steget markant...
Restaurant Kunst & Spaghetti
Er en spændende familieejet restaurant midt i Aalborg, som kæler for sine kunder med det traditionelle italienske køkken med hjemmelavet pasta og sprudlende krydderier. Dette kombineres – som navnet antyder – med en levende og inspirerende udstilling af kunst, nips og isenkram, så man skulle tro at adressen var Venedig og ikke Aalborg…
ProComp har i forbindelse med en ombygning af restauranten leveret en opgradering af løsningen til styring af bestillinger, reservationer m.m., bla. en touchskærm til betjening af kassefunktionen.
ProComp har desuden leveret en komplet løsning til in-house produktion af tryksager, bla. spisekort, gadeskilte og dekoration. Vi har leveret hard- og software såvel som undervisning, og hjælper løbende med layout-opgaver. Desuden har vi leveret bogholderiets løsning med Concorde C5, og en hjemmeside er undervejs…
Postillonen
Har vendt kurérmarkedet lidt på hovedet, og droppet ideen med at transportere en bestemt pakke på en bestemt tid. I stedet stilles en hel bil til rådighed for kunden, fra ønsket starttid til opgaven er færdig. Dette har været en kæmpesucces, og virksomheden har på blot et par år udviklet sig fra ingenting til at være en af de betydende spillere på området, og leverer i dag i hele Europa fra de tre afdelinger i Jylland. Om kort tid går firmaet "over vandet" og starter afdelinger på Fyn og Sjælland.
ProComp har været med hele vejen, og leveret den nødvendige hardware samt en specialudviklet software til styring og fakturering af kørslen.
Vi er netop ved at lægge sidste hånd på opstarten af afdeling 4 og 5, og har i den forbindelse naturligvis forberedt afdeling seks, syv og otte. En sammenlægning af administrationen er ikke umiddelbart forestående, men den er naturligvis tænkt ind i løsningen fra starten.
Næste opgave er et overvågningssystem, som skal kunne holde styr på hele flåden. Både de nuværende 50 biler, og de næste 50...
3h-revision
Et revisorhus med den sædvanlige store udgift til IT-løsning. Indtil vi kom til...
Kristian Ingemann Nielsen
Ja, der er plads til alle hos ProComp, og hvorfor ikke nævne en enkelt privatkunde: Kristian er en ældre herre på omkring 70, som for et par år siden blev så nysgerrig for at finde ud af hvad "det dér computerværk er for noget", at han købte en brugt PC og lidt undervisning hos ProComp. Han er siden – som ProComps øvrige kunder – vendt tilbage og har købt en ny computer, for "det er godtnok spændende". Og se, det er jo det sjove ved det; når IT bliver levende…
(Kristian har for øvrigt lige fået hjælp til at komme på internettet, så der kan emailes til ham på adressen ingemann@jagt.dk).
Alle de andre...
Mangler der en reference i netop jeres branche? Vi har sikkert beskæftiget os med noget lignende før, men der er jo ikke plads til det hele her. Så ring for at høre om vi kender noget til jeres branche. Det gør vi sikkert - og ellers glæder vi os til at komme til det...